torsdag den 22. august 2013

5 uger til første løbetur...

Weekendens KMD IRONMAN Copenhagen har virkelig åbnet op for min længsel efter at dyrke motion igen. Ikke fordi jeg påtænker at kaste mig ud i en ironman (!), men et par af drengene, som jeg i sin tid løb på hold med i Sparta, gennemførte begge (på hhv. 9:46:46 og 9:26:58 - respekt! ) og bare det at følge deres præstationer, har virkelig givet mig blod på tanden efter at komme i gang med løberiet igen!

Det er faktisk mere end 3 år siden, at jeg var rigtig godt løbende - sjovt nok lige omkring det tidspunkt, jeg blev gravid med Laura og Richard;-) De sidste to konkurrencer jeg deltog i var Broløbet og Liselejeløbet. Broløbet var mit første halvmarathon, jeg var 6 uger henne i graviditeten, og gennemførte i tiden 1:38:44. Liselejeløbet fandt sted ugen efter, og der løb jeg 10 km på 45:03 - derefter styrtdykkede tempoet, hvorfor jeg allerede i august måned lagde løberiet på hylden. 

Der er kommet nogle kilometer i skoene, efter Laura og Richard blev født, men ingen konkurrencer. Det håber jeg på at få gjort noget ved i det nye år - drømmen og målet er 5 km på under 20 min ♡

Podieplacering til Liselejeløbet 2010

Ingen kommentarer:

Send en kommentar