fredag den 7. marts 2014

Fastelavn er mit navn...

...eller det var det i hvert fald i sidste weekend. Fastelavnsweekenden er nemlig forbi, men for mit vedkommende var den i år noget særligt, fordi mine store børn for første gang i år var med på konceptet, og selv valgte, hvad de skulle klædes ud som. Derfor får fastelavn 2014 lige et par ord med på vejen her på tærsklen til en ny weekend:-)

Overraskelsen var ikke stor, da Richard proklamerede, at han ville være en tårnkran - den dreng er skudt i maskiner og i laaaang tid har tårnkranen været nr. 1! Som sagt, så gjort: Far fik bygget et flot tårnkrankostume med modvægt, krog og nappere (alt sammen meget vigtige elementer for en tårnkran(!).

Derimod kom det faktisk lidt bag på mig, at Laura ville være heks, for hun er altså meeeget glad for prinsesser. Men skal jeg være helt ærlig, så synes jeg faktisk, at det var lidt sejt, og hun fik helt sikkert også meget opmærksomhed fra de mere yndigt udklædte piger i børnehaven. 


Weekenden bød selvfølgelig også på fastelavnsboller. I år gav jeg mig i kast med MEYERS OPSKRIFT, og omend de var gode (tro mig: det var de virkelig!), så tror jeg, at jeg næste år vil spørge efter min mors... for måske er det lidt ligesom med KLEJNER: At de er bedst, når de er, som dem ens mor lavede, da man selv var barn:-)


Rigtig god weekend til dig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar