fredag den 22. august 2014

Tre dage alene med de tre

Claus har været på den første forretningsrejse efter sommerferien, og det er bare gået SÅ godt, at være alene med de små (...og det er altså ikke en selvfølge, når man har 2 på 3 år, og en 1-årig, der helst vil hænge på mors arm).

Jeg har til gengæld også gjort alt for, at dagene skulle gå godt - jeg har forberedt ALT, så jeg hele tiden kunne være 3 skridt foran. Men det var det hele værd, og gav faktisk så meget overskud, at vi også har kunnet lave hyggelige ting. Eksempelvis hjemmelavet "soft-ice" (faktisk en hel sund version), pizzaer og perlekæder. Og så har Richard i lang tid spurgt, om vi ikke kan prøve at lave peanutbutter. Det er hans absolutte favorit pålæg, og det har det været, lige siden han som 1-årig smagte det for første gang. 

Den hjemmelavede version blev vildt god. Opskriften skal lige gennemarbejdes, før jeg lægger den op her på siden... såvel som fremgangsmåden (vores blender fra Kitchen Aid brød sig ikke om jobbet, og skal lige en tur forbi Bahne:-o ) Men du kan godt glæde dig:-)


Med ønsket om en god weekend /Mathilde:-)

1 kommentar:

  1. Hej, det er en fin blog du har, men jeg kan ikke rigtigt se din e-mail på bloggen. Er det muligt for dig at sende en mail til blog@woolspire.com? Det drejer sig om muligt sammenarbejde.
    Med venlig hilsen
    Casper.

    SvarSlet